PRESSEMEDDELELSE 2001-10-31

 

Antallet af danske turister i Kroatien er steget med 64 procent

 

Antallet af danske turister i Kroatien er steget med 64 procent på ét år.  Og det kroatiske turistkontor regner med, at tallet vil blive fordoblet til næste år. Målet er, at 150.000 danske turister skal rejse til Kroatien i år 2005. I dag tager de fleste danskere til Kroatien med bil og bus. Det kan ændre sig allerede til næste år, hvor Mannon Rejser planlægger at tilbyde charterrejser til Dubrovnik.

 

I sæsonen januar-september 2000 besøgte 11.922 danskere Kroatien. I samme periode i 2001 var antallet af danske turister i Kroatien 18.500. Det er en stigning på 64 procent. Totalt besøgte 6,7 millioner per­soner fra hele verden Kroatien som turister i  år 2000. Mange af dem, der rejser til Kroatien, er specielt interesserede i sejling, dykning, sportsfiskeri, klatring, arkitektur, kultur og kurophold.

 

Dario Matosevic, der er chef for det kroatiske turistkontor i Norden, regner med, at an­tallet af danskere, der vælger at holde ferie i Kroatien, fortsat vil stige i takt med at, der tilbydes flere flyrejser.

 

– Jeg regner med, at mere end dobbelt så mange, ca. 40.000, personer fra Danmark vil besøge Kroatien i perioden januar - september 2002. Når flere personer har opdaget, hvor smuk Kroatien er og hvad landet kan tilbyde, vil interessen stige yderligere. Det er vores mål, at have 150.000 besøgende fra Danmark i år 2005, siger han.

 

De fleste danskere, der besøger Kroatien, rejser derned med bil og bus. Antallet af danske turister, der tager til Kroatien med fly, er i dag lavt. Men antallet vil nok stige allerede til næste år. Hidtil har man kunnet rejse med rutefly. Næste år planlægger rejsebureauet Mannon Rejser at tilbyde charterrejser fra København og Billund til Dubrovnik. Rejserne vil blive tilbudt fra den 22. maj indtil slutningen af september.

 

Desuden vil Adria Airways, fra og med sidst i oktober i år, tilbyde flyrejser  fra København til Ljubljana to gange om ugen til rimelige priser. Fra Ljublana går der busser til Zagreb og indenrigsfly til andre dele af Kroatien.

 

For fotografier eller yderligere informationer om Kroatien kan du besøge turistkontorets hjemmeside www.visitcroatia.nu eller kontakte os pr. e-mail, croinfo@telia.com.

Dario Matosevic, chef for det kroatiske turistkontor, tlf. + 46 8 534 820 81 eller e-mail. dario.matosevic@visitcroatia.nu

 

Risto Kosovic, Mannon Rejser, tlf./fax. +45 43 62 56 85, e-mail. kontakt@mannon.dk eller hjemmesiden http://www.mannon.dk/